top of page

Permanent hårfjerning

HR

COLOURBOX29533152.jpg
Permanent hårfjerning (HR): Our Services

Permanent hårfjerning

Er du træt af at skulle barbere dig, rød knopper eller har du bare uønsket hårvækst?
Så kan vi tilbyde dig at komme dette til livs.

HR – Hair removal (Permanent hår reduktion med IPL/Laser)
HR er den almen kendte version af permanent hår-reduktion, hvor lyset optages af det mørke pigment (melanin) i hårsækken, og hvorved denne opvarmes til ca. 65 grader. Denne opvarmning bevirker, at hårløget ødelægges, og hårvæksten stoppes. Vi anbefaler denne behandling til folk med mørkere hår og lys hudtype.

Før behandlingen skal du til en konsultation ved vores specialuddannet personale.
Alle HR behandlinger bliver udført af en specialuddannet IPL/Laser terapeut under lægeansvar.
IPL - også kaldt lyspulsteknologi -  er et kraftigt lys som ledes gennem et glasfilter ned i huden.


Hvordan virker IPL
Hår gennemløber 3 faser: VÆKSTFASE, HVILEFASE og AFSTØDNINGSFASE

Der opnås varig hår-reduktion af mørke hår som er i vækstfase, men alle hår er ikke i samme fase på samme tid, og derfor vil resultatet af behandlingen variere fra gang til gang.
Derfor kan alle hår heller ikke fjernes fuldstændig, men mængden af mørke hår vil reduceres med varigt resultat.
Laser/IPL lyset ledes af det mørke farvestof i håret ned i hårsækken. Denne opvarmes og går til grunde. Derfor kan lyse og røde hår ikke behandles med denne type laser/IPL. 
Forhør dig nærmere hos os om andre behandlingsmuligheder for lyse og røde hår, eller læs mere her



Før behandlingen

  • Du må ikke få sol på behandlerområdet 3-4 uger før behandlingen.

  • Hårene må ikke plukkes med pincet eller vokses 1 måned før behandling.

  • Hårene skal skrabes af 1–3 dage før behandlingen.

Du vil få en grundig information om effekt og varighed af behandlingen, og om eventuelle forholdsregler før, under og efter behandlingen.
Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før behandlingen påbegyndes.


Under behandlingen


Behandlingen føles som en stikken i huden. Nogle hudområder kan være mere følsomme, og måske opleves en vis smerte når hårene rammes. Det er ikke en smerte som er til stede efter behandlingen.


Efter behandlingen

  • Huden kan være lidt rød, og der kan være lidt hævelse omkring det enkelte hårstrå – som ved gåsehud. Dette forsvinder i løbet af nogle timer.

  • Nogle kan have glæde af efterbehandling med salve/creme.

  • Du kan se alle hårene efter behandlingen. De skal først skubbes op til overfladen, hvilket sker i samme tempo, som de øvrige hår vokser, ca. 0,1 mm pr døgn.

  • Huden bør ikke udsættes for sollys i ca. 2 uger efter behandlingen, eller så længe huden virker påvirket.

  • Du bør ikke skrabe hårene det første døgn for at undgå for meget irritation i huden.


Bivirkninger

  • Forbrænding af huden ses yderst sjældent, men kan opstå hvis huden umiddelbart har været udsat for sollys. Derfor kan du opleve, at måtte udsætte din tid til behandling, fordi din hud har fået farve.

  • Mange mørke og tykke hår på et lille område kan endvidere give en utilsigtet kraftig reaktion.

  • Forbrænding af huden vil vise sig umiddelbart under behandlingen.


    Bonus info:
    Vi er godkendt og registeret ved Styrelsen For Patientsikkerhed.Alle der udfører behandlingerne er sundhedsfaglig uddannet og har en autorisation ved STPS.Vi har en hudlæge tilknyttet klinikken. Dette er lovmæssigt bestemt og er for din sikkerhed. Før behandling med Laser & IPL, skal du booke en tid til en konsultation.Dette er lovpligtigt i DanmarkKonsultationen koster 200 kr. og beløbet bliver fratrukket din pris, hvis du går igang med din behandling indenfor 1 år. 

Permanent hårfjerning (HR): Tekst

FAQ

Hvor mange behandlinger skal jeg regne med?

 

Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger den enkelte føler er tilstrækkelig. Som udgangspunkt skal man dog regne med i gennemsnit 6–10 behandlinger.
Der vil være nogle hudområder hvor hårene lettere forsvinder end andre. Langt de fleste oplever en permanent reduktion på 80-90%. 

De ødelagte hårsække danner ikke hår igen, men der kan komme nye hårsække i forbindelse med hormonelle forandringer.
Der vil være enkelte som ikke vil opnå den ønskede effekt af behandlingen, da hårene ligger for dybt i huden. 
Derudover vil der være 1-2 % der ikke opnår at blive hårfri, da hår er hormonelt, men dog opleve kraftig nedsat hårvækst. 


Vi anbefaler, at der går imellem 4-6 uge imellem behandlingerne - alt efter området, hvor du får fjernet hår. 

Permanent hårfjerning henvender sig til både mænd og kvinder der har uønsket hårvækst?

Hos mænd kræves der dog flere behandlinger, da de producerer testosteron, som bevirker, at der hele livet vil blive dannet nye hårsække. Behandlingen er derfor ikke en permanent løsning, men en behandling som vil reducere mængden og tykkelsen af hårene, hvis man blot holder behandlingen ved lige. 

Mænd skal derfor oftes regne med 10-12 behandlinger med efterfølgende vedligeholdelse 1-2 gange om året.
Behandling af ryg kræver sædvanligvis flere behandlinger. 

Kommer håret aldrig igen?

 

I gennemsnit kan man regne med at håret forsvinder, men da man ikke kan behandle på de hårfollikler, som er i dvalve, må man påregne enkelte vedligeholdelses behandlinger.

Bliver man gravid eller får hormonbehandling, vil der dannes nye hår. Disse kan ofte tages med få behandlinger efter et forløb. 

Behandlingen hos mænd er ikke permanent. Men du vil opnå en reduktion af hårvæksten, så længe du holder behandlingen ved lige. 

Nogle håranlæg kan også være i hvilefase i flere år, før de bliver aktive. Derfor kan det på sigt være nødvendigt med efterbehandlinger.

Hvor permanent er permanent hårfjerning?

Ved permanent hårfjerning, kan man kun kan fjerne de hår, du har på det tidspunkt, du gennemgår dit behandlingsforløb.

Det betyder, at man ikke kan fjerne hår, som måtte komme om 2 eller 10 år.

I vores krop har vi over en million latente hårfollikler liggende. Mange af dem når vi ikke at opleve, men der vil være nogle, som bliver aktive senere i livet. 

Det ses ved hormonelle udsving, som graviditet, amning, skift af p-piller & overgangsalderen. 

Ved mænd kan det komme til udtryk ved øget træningsintensitet m.m.

Derfor kan forvente opfølgende behandlinger for at forblive hårfri. 
Hvis man oplever, at man får hår efter et permanent hårfjerningsforløb, så er det ikke de hår, der har fjernet, der kommer ikke igen. Det er derimod ny hårvækst, som er nye hårfollikler, der bliver aktive. 

Disse hårfollikler ville være blevet aktive, uanset om man har fået laser eller ej. Dette er også en af årsagerne til, at man oftest – især på mand – ser en øget hårvækst jo mere op i årene, man kommer, og ved kvinder ser en øget hårvækst af hår ved overgangsalderen.

Antallet af vedligeholdelsesbehandlinger varierer utroligt meget fra person til person. Det kommer an på ens hormonelle udsving. Det vil for nogle være nødvendigt med en opfølgende behandling 1-2 gange om året og for andre ser vi ikke i 4-5 år efter deres afsluttede behandlingsforløb.

Kan jeg godt få fjernet hår selvom jeg er gravid?

Nej af etiske årsager behandler vi ikke på gravide.

Kan jeg behandles hvis jeg har PCOS?

 

PCOS er en hormonel forstyrrelse, som ses hos 5-10% af kvinder i den fødedygtige alder.

Har du PCOS, kan du sagtes modtage behandling, hvis du ønsker at få fjernet dine hår. Det er dog vigtigt at vide, at du vil blive en ”evigheds ”klient. 

Det vil sige, at vi oftest kan fjerne den øgede hårvækst med gode resultater, men at du efter et afsluttet behandlingsforløb, vil skulle forvente oftere vedligeholdelsesbehandlinger end folk uden PCOS. 

Permanent hårfjerning (HR): FAQ
DSC_0578.jpg

Priser

Konsultation 200 kr. 
 - Beløbet bliver fratrukket din første behandling, hvis du går igang indenfor 1 år. 


Pris pr. behandling

Navlen og ned 400 kr.
Kinder 450 kr.
Hals 450 kr.
Nakke 450 kr. 
Armhule 450 kr. 
Bikini linje 450 kr.
Bikini linje udv. 550 kr.
Bikini Brasil 650 kr.
Baller 650 kr. 
Overarme 650 kr.
Underarme 650 kr.
Bryst 800 kr.
Mave 900 kr.
Skulder 800 kr. 
Ryg 1100 kr.
Underben 1200 kr.
Lår 1400 kr.


Særskilt områder
Overlæbe 350 kr.
Hage 400 kr.
Hage + overlæbe: 600 kr.
Hele ansigt (fra under øjne til hals ): 950 kr. 
Hele ansigt med halsen: 1250 kr. 

 

Permanent hårfjerning (HR): Tekst
bottom of page